FLITTIGE FREJA
.a n b e f a l i n g e r . o g . u d t a l e l s e r


 
BILLEDKVINDE

a n b e f a l i n g

Vedr. Freja Fryd Frandsen

Hun kan bare ikke komme tæt nok på, Freja, på motivet, på mennesket og på sine inderste fornemmelser.

Freja kæmper med hver opgave, som var det den sidste, med hvert billede som var det selve livet. Freja er et billedmenneske, hun lever i sin kunst og er sine billeder; altid handler de om Freja.

Det usigelige, det suspekte og de forbudte følelser kommer til udtryk på en rå og smertefuld måde, hun opsøger det problematiske og trækker det frem i lyset: identitet, begær, afmagt, længsel.
Hun flirter med kærligheden i alle afskygninger, hvad kan det ikke blive til, når hun går igang med en kursus?

Det har været en fornøjelse at være Frejas lærer gennem et år, følge hendes udvikling og følge med i hendes ambitiøse jagt på en visualisering af de inderste fornemmelser.

Det vil være en stor gevinst for et akademi at få Freja som studerende, for hendes energi vil smitte, som den gjorde det på Fatamorgana.

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

BRÆNDER FOR AT SKABE

a n b e f a l i n g

Den Danske Filmskole

Vedr. Frej Frandsen

Han er sprudlende energisk, har altid gang i noget stort og vigtigt, og for Frej er det vigtige at skabe verden i billeder.

Med sin veludviklede fantasi og stramme disciplin giver han liv til sine mange ideer, som ofte er ideer til fotografiske projekter, stills eller levende billeder.

Jeg kender fra hans tid på Fatamorgana som en særdeles aktiv studerende med kritisk sans og stor arbejdsiver. Og en smittende begejstring for billedet.

Tre år som studerende ved Glasgow School of Art har modnet ham som menneske og givet ham stor erfaring, men det har ikke dæmpet hverken energi eller lyst, tværtimod.

Frej Frandsen er mere end nogensinde opsat på at lære et fag til bunds, få indsigt og kompetence, han er studieegnet og brænder for at skabe og formidle.

Morten Bo
Skoleleder

21.november 2010
Flere Flittige Freja  

DEAR MARINA

Chair General Studies in Photography
Marina Berio
International Center of Photography
New York

Recommendation of applicant Freja Frandsen

Dear Marina

Thank you so much for your letter. I am delighted and grateful for your warm welcoming of my students. I have promised Frieda to edit her book with the best pictures from her ICP stay when she returns this summer. It has been a fantastic stay for her.

Two new students are on their way to you. Froy who is original and talented and Frog who is so happy for being accepted into the program. They will both start in the fall.

But there is an additional student of mine who is applying even though the deadline for applications has passed and she, if any, is qualified for a year at General Studies.

Freja Frandsen is remarkably ambitious. She works hard, always fighting to get to the core of emotions, honesty, and cases. She never settles; fantasy, expressions and coherence must be challenged and the genres, snapshot, staging video, like a starving she throws herself into the assignments and she always gets powerful images or sensitive videos as a result.

She listens, Freja is qualified for studying, everything you say to her will be remembered and used positively and she is never afraid of asking for guidance. Helle knows she is on her way and that challenges will not lessen.

I believe Freja will proceed with her explosive development in New York. She has the desire, the courage and the energy.

My very best wishes

Morten Bo
Head of Education
Fatamorgana The Danish School of Art Photography.

1. maj 2011
Flere Flittige Freja  

DEBAT OM PROJEKT

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frej Frandsen

Jeg kender Frej fra hans tid som elev på fotoskolen Fatamorgana, hvor han viste et stort engagement, kreativitet og lyst til samarbejde.

Hans målrettethed satte sig spor i alle hans projekter, og jeg husker ham som en arbejdssom og ambitiøs studerende, der var yderst selvkritisk med det, han lavede.

Han har siden udviklet sig en hel del blandt andet gennem sit spændende arbejde med børn i Afrika og har siden brugt sine erfaringer til at blive en særdeles kompetent dokumentarist, billedkunstner og formidler.

Frej er ivrig, når han arbejder, han er moden og selvstændig, han har et stort hjerte og elsker sit arbejde som både dokumentarist, billedkunstner og pædagog.

Det er min vurdering, at han i sit kommende fotografiske projekt vil nå frem til et positivt resultat, skabe debat om emnet og være et forbillede for alle andre.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

15. februar 2011
Flere Flittige Freja  

DEN BEDSTE FILMSKOLE

a n b e f a l i n g

Vedr. Freddie Frandsen

Jeg har været glad for at have Freddie som elev på Fatamorgana i et år. Han er selvstændig, hjælpsom og har et godt blik for det gode billede.
På sine rejser laver han video og det er altid nærværende, interessant og helt personligt.

Han har gå-på-mod, er ansvarsfuld og vil få meget ud af et studie på en filmskole, for det levende billede er det, han virkelig vil.

Jeg tror der i Freddie gemmer sig potentiale til en fremragende filmfotograf, hans vilje til samarbejde, forståelse for kommunikation og talent for det gode billede kvalificerer ham til en plads på den bedste filmskole.

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

EN HJERTESAG

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Frandsen

I jobbet som deltids daglig leder har Freja i tre år stået for driften af fotoskolen Fatamorgana med 30 elever og to til tre undervisere ad gangen.

Det var hendes job at planlægge, samarbejde, uddelegere ansvar, kontrollere elever og ansatte, være værtinde for lærere og besøgende, sørge for disciplin og præcision og holde rede på skema, indkøb, kommunikation og kasse.

Som leder af den daglige drift har Freja været elsket og respekteret, hun var en altid kompetent tovholder i et ofte utaknemmeligt job.
Personlig kontakt var hendes hjertesag, alle, der kom på skolen blev godt behandlet, gæster, elever og gæstelærere. Med sit åbne, imødekommende væsen fik hun tingene til at glide og altid lagt en god stemning.

Hun arrangerede udstillinger, holdt kulturnat, oprettede facebookprofil, til markedsføring var hun utrættelig og effektiv.
Freja har en væsentlig del af æren for skolens image, mange af eleverne har studieturen med Freja til New York som det absolut bedste, de oplevede på Fatamorgana.

Tålmodigt og loyalt tog hun kurser i afregning og omfordeling, lønberegning og lokaletilskud, hun ved om nogen, hvordan man beregner aktivitetstimer, og hvad de betyder for skolens økonomi.

Freja Frandsen vil blive husket som den ubekymrede værtinde, den omsorgsfulde mentor, men også for sit arbejde med tal og kolonner.

Morten Bo
Skoleleder

18. september 2011
Flere Flittige Freja  

FLIRTER MED KÆRLIGHEDEN

a n b e f a l i n g

Vedr. Freja Frandsen

Hun kan bare ikke komme tæt nok på, Freja, på motivet, på mennesket og på sine inderste fornemmelser.
Freja kæmper med hver opgave, som var det den sidste, med hvert billede som var det selve livet. Freja er et billedmenneske, hun lever i sin kunst og er sine billeder; altid handler de om Freja.
Det usigelige, det suspekte og de forbudte følelser kommer til udtryk på en rå og smertefuld måde, hun opsøger det problematiske og trækker det frem i lyset: identitet, begær, afmagt, længsel.
Hun flirter med kærligheden i alle afskygninger, hvad kan det ikke blive til, når hun går igang med en kursus?
Det har været en fornøjelse at være Frejas lærer gennem et år, følge hendes udvikling og følge med i hendes ambitiøse jagt på en visualisering af de inderste fornemmelser.
Det vil være en stor gevinst for et akademi at få Freja som studerende, for hendes energi vil smitte som den gjorde det på Fatamorgana.

Morten Bo
Skoleleder

2.december 2009
Flere Flittige Freja  

FORARGER OG FORFØRER

a n b e f a l i n g

Vedr. Frieda Fredriks

Hun bruser af energi, er spudlende fantasifuld og elsker at arbejde. Ofte lægger hun i sine værker en stram ramme eller snævre begrænsninger for bedre at kunne slippe gækken løs og være uforbeholden i sit udtryk.

Altid handler det om drift. Lidenskab, begær, orgasme og oftest med hende selv som model, foran spejlet, foran kameraet aldrig ser vi målet for begæret, kun at driften findes, vild og utæmmet.

Det har været en fornøjelse at være Friedas lærer i fotografi gennem et år, man keder sig ikke.
Hun er hurtig, fuld af indfald, gode ideer og det kører i et højt gear, har hun sat sig noget for, kan hun næsten ikke vente med at komme igang og blive færdig.

Hun elsker at involvere sit publikum, du sidder ikke fortabt tilbage, når du har været i selskab med Frieda eller hendes kunst, enten forarges man eller man forføres, aldrig er det ligemeget.

Jeg kan forestille mig hvordan Frieda på Fabrica vil få det som en fisk i vandet, hun vil elske miljøet og gro med opgaverne.


Med venlig hilsen


Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

FRIEDA PÅ FABRICA

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frieda Framminge

Som dokumentarist, billedkunstner og kunstner er hun original, grænsesøgende og opsigtsvækkende; ingen er som Frieda.
Hendes stærke personlighed og visionære autoritet får os til at acceptere alle påfund, billederne fænger og vi smittes af hendes blussende energi. Og tilgiver alt.

Frieda er altid på opdagelse.
Med dødsforagt kaster hun sig ud i umulige opgaver, hun frygter ikke nederlaget og gror, når problemerne tårner sig op.

Frieda elsker udfordringen og lader sig ikke bremse af noget. Har hun fået en ide, så ved hun hvad, hun vil og med sin kollosale arbejdsiver, når hun altid et godt resultat.
Nogle gange imponerende, andre gange genialt og er resultatet utilfredsstillende, så tager hun kritikken med oprejst pande og lader sig ikke slå ud. For Frieda er om nogen studieegnet.

Hun lytter, tager imod, men gør aldrig hvad, der bliver sagt. Kun hendes egen overbevisning tæller, men da Frieda også er yderst selvkritisk, udvikler hun sig fra opgave til opgave, fra projekt til projekt.

Frieda kan ikke sidde stille, altid skal der ske noget. Helst ville hun være på optagelse altid, men hun har forlængst erkendt, at tilrettelægning og præsentation er væsentlige områder, som hun skal give tid og plads.

Jeg er sikker på, at Frieda på Fabrica vil være en sikker investering.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

GRUNDIG OG STABIL

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frej Frandsen

Jeg kender Frej fra hans tid som elev på fotoskolen Fatamorgana, hvor han viste stor fantasi, kreativitet og lyst til at eksperimentere.

Hans veloplagthed satte sig spor i alle hans projekter, og jeg husker ham som en arbejdssom og moden studerende, selvom han på det tidspunkt ikke var særlig gammel.

Han har siden udviklet sig en hel del blandt andet gennem sit nære samarbejde med (..) dokumentarfotograf, der på min opfordring tog Frej som assistent og har virket som mentor for ham lige siden.

Frej har fart på, når han arbejder, han er grundig og stabil, og han er til at stole på.
Det er min vurdering, at han i sit kommende fotografiske projekt vil gøre sig positivt bemærket, skabe debat og vise vejen for alle andre.

Med venlig hilsen
Morten Bo
Skoleleder

15. februar 2011
Flere Flittige Freja  

HALVANDET ÅR PÅ FATA

Anbefaling

Vedr.: Freja Frandsen

Freja har i 2009 -11 gennemført en to-årig dokumentarist, billedkunstner kursus på Fatamorgana. Tre semestre med fuldtidsundervisning og et semester som praktikant.

Hun har arbejdet med dokumentarfotografi i stillede opgaver og er blevet undervist af blandt andre Henrik Saxgren, Joachim Adrian Mikkelsen, Kent Klich, Kristian Djurhuus, Lars Bech, Marianne Grøndahl og Martin Lehmann.
Hendes resultater var altid gennemarbejdede og af stor fotografisk kvalitet.

I andet semester er Freja blevet undervist i studieoptagelser, portræt, lyslægning og iscenesættelse og har modtaget undervisning af blandt andre Per Morten Abrahamsen, Stine Heilmann, Søren Starbird Solkær og Tove Kurtzweil.
I sine selvvalgte projekter viste Freja stor modenhed, selvstændighed og professionalisme.

I tredje semester har Frejas primært været beskæftiget med det levende billede. Hun har lavet opsøgende journalistik med kamera og mikrofon, interviewfilm men også fiktive arbejder og øvelser. Filminstruktørerne Martin de Thura og Michael Noer har undervist hende, videokunstner Lisa Strömbeck, Trine Søndergaard og projektkoordinator Rikke Frisk

Sidste semester arbejdede Freja som praktikant. Hun var på foredragsturne til højskoler og tekniske skoler og promoverede Fatamorgana. Hun udarbejdede kampagnemateriale og tilrettelagde Åbent Hus arrangementer og var krumtap ved Fatamorganas del af Copenhagen Festival 2010, et større arrangement i Huset i Magstræde med portefolioreview, slideshow og censureret udstilling. Her fik Freja i praksis brugt sin store viden om fotografi og skabte af de særdeles forskellige billeder en sammenhængende og seværdig udstilling

Jeg har kun godt at sige om Freja som studerende, hendes standpunktsvurderinger har altid været tilfredsstillende og hendes projekter fyldt med energi.

Frejas gå-på-mod og store arbejdsindsats har på Fatamorgana givet hende den brede kursus, hun drømte om og gjort hende til en særdeles kvalificeret fotogaf.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

13. marts 2011
Flere Flittige Freja  

HJÆLP TIL ICP

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Frieda

Jeg kender Freja som et begavet, nysgerrigt menneske, der elsker eventyr og udfordring. Hendes blussende energi giver hende masser af oplevelser og billeder, der stråler af entusiasme.

På Fatamorgana har Freja arbejdet med reportagen, iscenesættelsen og konceptuel fotografi, men også med den personlige beretning og hver gang har hun taget ved lære, udviklet sit erfaringsområde og styrket sit billedsyn. Før hun kom på Fatamorgana arbejdede Freja som modefotograf, ingen genre er hende fremmed, Freja kan det hele.

Hun elsker at fotografere, har altid kameraet med sig og vil gro som dokumentarist, billedkunstner og skabende billedkunstner som studerende ved det ansete International Center of Photography i New York, hvor det er lykkedes hende at blive optaget.

Jeg håber ikke Freja af økonomiske grunde må sige nej til den enestående chance det er at få en videregående kursus ved ICP.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

24. april 2011
Flere Flittige Freja  

INTERNSHOP PÅ MOMA

Museum of Modern Art
New York. U.S.A.

letter of recommendation

Vedr.: Freja Frandsen

En af de mest talentfulde af de unge designere i Skandinavien er Freja Frandsen, hendes medfødte evner og målrettede kursus har gjort hende til en særdeles lovende kunstner med speciale i bogdesign.

Jeg kender Freja fra hendes tid som studerende ved Fatamorgana og har aldrig været i tvivl om, at hun var noget særligt. Hendes billeder var smukke på en karakteristisk og hidtil uset måde, de var enestående.

Frejas stærke personlighed, arbejdsmoral og kreativitet gør hende særdeles kvalificeret til et internship i designafdelingen på Museum og Modern Art.

Morten Bo, leder af billedkunstskolen Fatamorgana. Jurymedlem i Dansk Kunstnersamfund. Tidligere bestyrelsesmedlem for Museet for Fotokunst
Modtager af Hans Kongelige Højhed Prinsens Fond og Fogtdals Hæderslegat for mangeårig og overbevisende indsats for dansk fotografi.

2010
Flere Flittige Freja  

KLASSENS ROTTWEILER

Anbefaling

Vedr.: Fradia Fraek

Det er undren og længsel, der kendetegner Fradias billeder, hun sværmer for kærlighedens mange aspekter og er fyldt med lyst og energi til at gøre noget, give noget.

Fradia er handlingens dokumentarist, billedkunstner, hun er superselvstændig, har en stærk politisk overbevisning og falder helt sammen, hvis hun ikke kan få udtrykt, hvad hun har på hjerte.
Og hjertet er fuldt af følelser.

Hun vælger selv helst det intuitive billede, når instinkt og ikke beregning får magt, men hun er altså også dygtig til det iscenesatte. Hun har masser af ideer og hendes stædighed fører ofte til succes.

Det har været en fornøjelse at følge hendes udvikling på Fatamorgana, altid er hun parat med det provokerende spørgsmål eller den bidske kommentar.
Fradia vil være en spændende elev at få i klassen for både undervisere og medstuderende.

Morten Bo
Skoleleder, Fatamorgana

2010
Flere Flittige Freja  

KUN EN UNDERSKRIFT
U.S. Citizenship and Immigration Services
75 Lower Welden Street
St Albans, VT 05479

To whom it may concern:

I am writing on behalf of Frida Fridendahl with regards to her application for an O-1 Visa.

I am an artist of international acclaim, as well as the founder and Director of the much recognized Danish School of Art Photography, Fatamorgana, which championed many emerging artists that became internationally renowned. I have authored several professional publications. As the founder and Director of Fatamorgana I am a thriving force in the field of photography in Denmark and Northern Europe.
I specialized in documentary work and my 15 traveling exhibitions in the 1970s and 1980s proved quite controversial. In the 1980s I turned to more abstract photography. I was a member of Delta-Photos from 1967 to 1972, and in 1973 I became a co-founder of the Ragnarok group. My students are successfully working as artists all over the globe. I am the recipient of several awards such as the esteemed Honorary Fogtdals Photography Award in 2009.

I met Frida Fridendahl when she was a student at Fatamorgana. I immediate recognized her as an originally talented artist.
Frida’s pictures present a wonderful blend of the opposites: violent, protest-filled showdown, and at the same time touching, appealing, gentle love.
Frida manages to reconcile these expressions, youthful rebellion and childish proximity with outstanding visual sense. She provides strategies with maturity and wisdom, arranges with impulsive creativity and photograph with childlike joy, a naive and touching innocence.
Like no other artist she is able to get a paradox to look understandable. She is most definitely an outstanding artist, art director and photographer.

For these reasons I am more than happy to endorse Frida Fridendahl’s application for the O-1 visa. If I can be of any further assistance please don’t hesitate to contact me.

Best regards
Morten Bo

August 10, 2010
Flere Flittige Freja  

LIVET EN LEG

Anbefaling

Vedr.: Fridùr Fridriksson

Han er ikke bange for noget, Fridùr, kaster sig med dødsforagt ud i det umulige og lader fantasien folde sig ud, og han løber aldrig tør for ideer.
På reportage ser han de kreative vinkler og det dramatiske lys, som gør hans billeder expressive og anderledes. Han kan fange de afgørende øjeblikke og gøre dem spændende for et kræsent publikum.

Han er god on-location, men i studie er han suveren. Hans lyst til at dirigere og improvisere gør hans altid helt personlige opstillinger til noget særligt, billederne stråler af autoritet og fantasi, veloplagt humor og varm energi.

Jeg har været fotolærer for Fridùr i et år og har set hvor hurtigt han udvikler sig. Altid arbejder han, professionelt og hurtigt, altid har han gang i noget vigtigt, for ambitionerne er store og tålmodigheden lille. Får han en ide til et motiv eller optagelse, er han ikke rolig før han er godt igang.

Fridùr bliver en superelev på en kommende skole, hans altid ubekymrede holdning og engagerede væsen smitter af på omgivelserne, er Fridùr med kommer alle, for så bliver det sjovt. Så bliver livet en leg.

Morten Bo
Skoleleder, Fatamorgana

2010
Flere Flittige Freja  

LYST, MOD OG ENERGI

Anbefaling

Vedr.: Freja Frandsen

Freja Frandsen er, om nogen, kvalificeret til et år på General Studies ved International Center of Photography i New York, og jeg håber ikke økonomiske problemer skal forhindre hende i at tage imod tilbud om en studieplads ved den ansete fotoskole.

Freja Frandsen er særdeles ambitiøs, hun arbejder hårdt, kæmper for altid at nå til bunds med følelserne, ærligheden, sagen. Kan aldrig gøre det godt nok; fantasi, udtryk og sammenhæng skal udfordres og genrerne, snapshot, iscenesættelse, video, som en sultende kaster hun sig ud i opgaverne og får for altid stærke billeder eller følsom video ud af det.

Hun lytter, Freja er studieegnet, alt du siger til hende bliver husket og brugt positivt, og aldrig er hun bange for at bede om hjælp. Freja ved godt, at hun er på vej og at udfordringerne ikke bliver mindre.

Jeg tror Freja vil fortsætte sin eksplosive udvikling i New York, hun har lysten, modet og energien.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

2. maj 2011
Flere Flittige Freja  

MEDITERENDE SKØNHED

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frans From

Der er i Frans Froms billeder en sitrende stilhed, ingen kan som Frans i et iagttagende, nøgternt billede få os til at dvæle og blive smittet af meditativ skønhed, der er stil over Frans Froms landskaber.

Han kæler for detaljen, giver nyancerne liv og elsker harmoni og balance. Undersøgende, insisterende og koncentreret, hvad Frans sætter sig for, gennemfører han.

For et år siden var Frans From elev på Fatamorgana, og projektet, han søger støtte til, er en forlængelse af hans arbejder på skolen. En nøgtern iagttagelse af et miljø, men nu i større værker, sat sammen af adskillige mindre optagelser.

Som annonyme, imaginære luftfotos, man ser, hvad ingen før har set. Men hans særlige optageteknik gør han det muligt, at se udvalgte mijøer i klarhedens lys, det mystiske bliver indlysende og det oplagte mystisk. Hans værker får os til at undres.

Jeg er ikke i tvivl om at Frans, hvis han støttes økonomisk, vil gennemføre projektet og heller ikke, at det vil få samme mediterende skønhed, som hans øvrige produktion.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

NEDERLAG GIVER STYRKE

Anbefaling

Vedr.: Freja Frandsen

Der er i Frejas fotografi en særlig stemning af ubesvarethed, som har vi stillet et spørgsmål og venter på svar. Men svaret kommer ikke, for det er den inderlige pause, den lyttende venten, der interesserer hende, hverken mål eller svar, men en spejden efter det usetes betydning.

I et år har jeg haft Freja som elev og har fulgt hendes udvikling fra kæk snapshotfotograf til stram konceptkunstner, et skridt ad gangen, aldrig forhastet, for mister hun kontrollen, så skrider fundamentet.

Hun har stor erfaring, sejre og nederlag har givet Freja styrke, og hun er særdeles bevidst om egne evner, mangler og kvaliteter. Hun har et nysgerrigt sind, er god til at lytte ,og så elsker hun at fordybe sig i mellemrum. Give intetheden betydning.

Jeg kan anbefale Freja som kommende studerende på Højskolen, hun er selvstændig, moden og særdeles studieegnet.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

13. april 2011
Flere Flittige Freja  

PENGE TIL FAMU

Anbefaling

Vedr.: Freja Frandsen

Der er i Frejas bileder en særlig følsomhed, en sjælfuld tone af nærhed, Freja oplever i sine billeder lysets nyancer og sindets inderste kroge.

I et år har jeg været Freja Frandsens lærer i fotografi og har fulgt hende gennem utallige opgaver og projekter og altid har hun den samme metodiske tilgang til det, hun vælger at fotografere.
Tid, Freja skal have god tid, hun skal tid til at studere lyset, stedet og stemningen, og så skal hun have ro, indlevelse og koncentration kræver stilhed.

Freja er studieegnet, hun arbejder selvstændigt, elsker at fordybe sig i et emne eller en tilstand, og resultatet er altid i top, for Freja er nok følsom i sine billeder, men særdeles effektiv, når det handler om deadlines og præsentation.

Jeg er lykkelig for, at Freja Frandsen er optaget som studerende på det velansete Famu i Prag og håber ikke, økonomiske forhold skal forhindre hende i at tage imod sin studieplads.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

12. mar 2011
Flere Flittige Freja  

PENGE TIL FATA

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Frandsen

Der er i Frejas billeder en nærgående ømhed og lyst til visuelt at komme til udtryk, som kræver at blive taget alvorligt.

Hendes kreative evner er store, lysten til at se motiver og skabe billeder, og det vil derfor være det eneste rigtige for Freja, at blive uddannet dokumentarist, billedkunstner og billedkunstner.

Hun har et stort talent for billedet, er et sjældent aktivt menneske, super engageret, jeg er overbevist om, at det eneste rigtige for Freja i valg af kursus er en fotografisk på Fatamorgana.

Jeg vil gøre mit til, at det bliver en succes.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

11. oktober 2011
Flere Flittige Freja  

PENGE TIL NEWPORT

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frej Frandsen

Jeg kender Frej som en seriøs studerende, der brænder for fotografi, han er moden, selvstændig og målrettet.
I et år har jeg haft fornøjelsen af at undervise Frej i dokumantarfotografi og har fulgt hans stabile udvikling fra overraskende nysgerrig til personlig insisterende; der er styrke og energi i Frejs reportager, han har noget på hjerte, man mærker nødvendigheden.

Frejs optagelse på det ansete engelske University of Wales, Newport kom derfor ikke som nogen overrskelse, hans billedsprog er forførende, hans holdning humanistisk, han er ærlig, konsekvent og har det, der skal til for at blive en markant fotografisk dokumentarist.

Jeg håber meget, at Frej Frandsen får den nødvendige økonomiske støtte, der gør ham istand til at gennemføre sit tre-årige studie i England.

Morten Bo

2011
Flere Flittige Freja  

PERSONLIGE SCENERIER

Anbefaling

Vedr.: Freja Flìse Friedriksdóttir

Hendes billeder er som musik, og Freja er musikalsk. Hun leger sig gennem motiverne, elsker at komponere, og alt hvad hun rører ved bliver syngende og oplevet, som danser vi selv med.

Freja har i et år været elev på Fatamorgana og det har været en fornøjelse som hendes lærer i fotografi at følge hendes udvikling.
I billeder af sin omverden, tilfældige sammenhænge, natur og skikkelser skaber hun dybt personlige scenerier, der først og fremmest er Freja.
Hendes markante personlighed får billederne til at hænge sammen, hendes karakter giver dem mening og humøret giver dem liv.
Man er ikke i tvivl, når man står over for et af Frejas billeddigte eller video, at det er hende, der har lavet det.

Men Freja er ikke bundet af fotografiet, hendes åbenhed og lyst til at eksperimentere med andre medier har afsløret, at hun også kan både tegne og male, det er hendes store styrke, at hun ikke sætter grænser, hverken når det gælder medier eller genrer, hun favner det hele.

Freja har det, der skal til for at blive en stor kunstner, og jeg håber for hende og Island, hun får lov at studere videre på Listaháskóli Islands.

Morten Bo
Skoleleder, Fatamorgana

2010
Flere Flittige Freja  

PIONER MED MOD

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Fie Frydgaard

Hun er skarp, hurtig og præcis. Når Freja Fie udtaler sig om fotografi er hun særdeles kvalificeret. Hun er konkret, hun rammer plet, og så mener hun altid, hvad hun siger.

Ikke underligt at jeg ofte, når skolen skal have vurderet de 80 ansøgninger vi får til de 20 elevpladser der er, beder Freja Fie være med i optagelsesudvalget.

10 billeder fra hver ansøger skal vurderes og kommenteres på 5-8 minutter, det er lige Freja. Hun kan lide det.

Hun har altid en holdning og altid et svar. Hun elsker modspil og nyder at skære igennem.

Hendes indsigt i fotografi, hvad billeder kan, hvad de mangler, hvad de står for, hvad de dækker over, og hvad de kan udvikle sig til er stor.

Og når hun, som i sommer, hvor hun var daglig leder vikar på skolen, har både myndighed og forpligtelser, så nyder hun stor respekt. Stemningen er varm og god, hektisk men kreativ, med Freja Fie ved roret går det lidt hurtigere, bliver det lidt nemmere. Og billederne bedre.

Jeg kender Freja Fie som sprudlende, konstruktiv og modig. Hun er pioner og iværksætter og den helt rigtige til stillingen som som kort- og dokumentarfilmkonsulent.

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

POETISKE FREJA

a n b e f a l i n g

Vedr. Freja Fanny Frederiksen

Freja er en drømmer og i sine billeder jagter hun drømmen; det skjulte, usynlige, fornemmelsen. Det er stemningen og følelserne, der er vigtige i Frejas fotografi.

I dagevis går hun omkring for at finde det usagte, få øje på det oversete eller iscenesætte sin forestilling, visualisere fantasien.

Der er altid poesi i Frejas arbejder, og hun er efter et år på Fatamorgana blevet dygtig. Meget har hun været igennem for at nå frem til sit nuværende niveau, hendes erfaring er stor, og hun er nu så afklaret, at hun vil være en særdeles kvalificeret studerende i Glasgow.

Hun er dybt seriøs, arbejder selvstændigt, er topmotiveret og vil gro i et kreativt miljø.
Og så er hun et varmt og kærligt menneske, som vil være en stor gevinst for for et kommende hold af studerende.

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

POSITIV ENERGI

Anbefaling

Vedr.: Frej Frandsen

Man møder sjældent hos en medarbejder så meget velvilje og positiv energi som hos Frej, det har været en fornøjelse at have ham ansat til at forvalte skolens tekniske afdeling siden december.

Hans samvittighedsfulde arbejde med vedligeholdelse af skolens mange computere og printere har været upåklageligt, og han har som person været særdeles vellidt af skolens elever.

Hver uge har han givet undervisning i Photoshop og vejledning ved computerne, og hans viden og pædagogiske evner har givet eleverne indsigt og kompetence.

Hans besindige diplomatiske facon har været en stor gevinst for den gode stemning, og når han efter eget ønske forlader skolen til sommer, vil han være savnet.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

3. maj 2011
Flere Flittige Freja  

PROJEKT MAND OG MULD

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frej Frandsen

Reportagen Monestery af fotografen Frej Frandsen er en utrolig smuk serie med en sart og fin tone i landskab og i sjæle, for det er det sjælfulde han skildrer, hvad der er bag øjnene, mellem skikkelserne eller i forbifarten.

På en helt særegen måde lykkes det Frej Frandsen at formidle en karakteristisk tilstand i sine billeder, en accepterende ro selvom billederne er fulde af bevægelse. Man kan høre de spæde lyde og lugte den friske muld, Frej sanser i serien om klosteret.

Og han skaber sammenhæng. Selvom motiverne er afvekslende, om det er et åbent landskab eller bevægelse i fåreflokken eller en action indendørs med skæv horisont, så fornemmer man i alle billeder den samme rolige stemning af nødvendighed. Som en guddommelig tilstedeværelse, det er stort.

Sådan er det med Frej Frandsens bedste reportager, at de er skabt, så de ligner den sandhed, som ikke kan ses.

I serien Monestery lever Frej Frandsen sig så meget ind i klosterstemningen, at det ikke blot er stedet, han beskriver, men også sig selv.

Hvis hans kommende projekt Mand og Jord, som handler om den danske landmand, får samme intense og suverene udtryk som Monestery, så bliver også det et væsentligt fotografisk dokument.

Morten Bo
Skoleleder

19. august 2011
Flere Flittige Freja  

RAP I KÆFTEN

a n b e f a l i n g

Vedr. Freddy Frodegaard

Det er sjældent at møde et menneske, der i så høj grad som Freddy er tilstede. I sine billeder, i gruppen og i den personlige samtale.

Han er god til at lytte, skarp i replikken og nærgående i sit fotografi.
Du kan altid mærke ham i hans billeder, de er skæve, grove, følsomme og fyldt med sjæl. Intensitet og oplevelse.

Når Freddy brænder for noget, så har han uanede kræfter, overvinder alle forhindringer og er ikke tilfreds, før han har opnået det optimale.
Og det er aldrig det billede, andre ønsker sig, men altid billedet af ham selv. Hans temperament, lyst og nysgerrighed.

Han elsker udfordring, nyder at være på optagelse, og så er han i en rivende udvikling som dokumentarfotograf.

Det har været en fornøjelse at have Freddy som elev, altid er han klar med en uhørt sandhed eller et fantastisk billede.

Fortsætter han sin udvikling de kommende år, bliver han som dokumentarfotograf en af de store.

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

SART OG TYST

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Frandsen

Der er altid i Frejas billeder en forventningens glæde, hun formidler sin positive fornemmelse i et sart og tyst billedsprog.
Tyst, men ikke uden dramatik og indre spænding, det er aldrig kedeligt at blive forført af Freja.

Som hendes lærer i fotografi har jeg fulgt hendes udvikling gennem et år og kender hende som både målrettet og seriøs.
Mange genrer har hun stiftet bekendtskab med, men altid har den personlige iagttagelse, den meditative oplevelse været drivkraften. At få øje på det oversete og i et billede give det betydning.

Freja har en mening, og hun har et mål. Hun er studieegnet, elsker at diskutere og samarbejde. Jeg håber for hende, at hun må få endnu nogle år i et kreativt miljø, så hendes positive udvikling kan fortsætte.


Med venlig hilsen
Morten Bo
Skoleleder

8. januar 2011
Flere Flittige Freja  

SKIKKELSER OG SKÆBNER

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja From

Det kendetegner Frejas billeder, at de altid er varme, kærlige og solidariske, hun føler noget for dem, hun fotograferer.
Det ser så legende let ud, hendes positive indstilling og gode humør gør det til en fornøjelse at kigge hende over skulderen, hendes lyst til at opleve verden smitter.

Freja elsker at være i begivenhedernes centrum, og skildre hvad hun ser. Skikkelser og skæbner, ingen kan som Freja gøre problemer synlige med et smil. Hun afdækker det skjulte men dømmer ikke.

I et år var Freja elev på Fatamorgana, og jeg har kun godt at sige om hendes ihærdige stræben efter det gode billede, altid på farten, aldrig i tvivl, Freja er både effektiv og ansvarsfuld. Og derfor var det naturligt for mig at tilbyde hende et assistentjob efter studietiden.

Man kan altid regne med Freja, hendes researche er grundig, hun disponenrer sin tid godt, optagelserne er medlevende og intense, og hun ender altid med et godt resultat.

Jeg kan anbefale Freja som studerende på Journalisthøjskolens internationale fotojournalist-semester.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

SPRÆNGER RAMMERNE

Anbefaling

Vedr.: Freja Frandsen

I det år Freja Frandsen var elev på Fatamorgana, lærte jeg hende at kende som en ambitiøs og målrettet kvinde med høj moral og stor selvstændighed. Fra sin første animerede film om en soldat til sin sidste dokumentar om en narkoman, altid blussede hun af kreativitet og arbejdsiver, Freja elskede at være igang med en produktion og brænde for en sag.

Interviewet var hendes ynglingsdisciplin, at komme tæt på et andet menneske. Nærhed og spørgelyst tændte hende, og intet var helligt for Freja, vi skulle med helt ind, hvor det blev farligt.

Der var farlighed i Frejas produktioner. Billedet sprængte rammerne, ideerne gik helt til kanten, altid var der noget på spil, og altid blev publikum suget ind i filmen, Freja er en ørn til at fange sit publikum.

Hun fanger på film, og hun fanger som person, Freja er igangsætter, inspirator, hun får moralen til tops, indignation og gejst, altid smitter hun med sin begejstring.

Morten Bo
Skoleleder

12. oktober 2010
Flere Flittige Freja  

STRABADSER OG SMERTE

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Frandsens ansøgning om støtte til fotografisk projekt Læsø

Der er inderligt nærvær i Freja Frandsens fotografi, aldrig lader hun sig nøje med at iagttage sit motiv eller vise det frem; med personlighed og et usædvanligt billedsyn er det altid oplevelsen hun skildrer.

Hun har en sjælden evne til at skabe vedkommende fotografi, Freja tager os med de ydmyge steder i landskabet og i sindet og lader os ikke i stikken, men bærer os igennem.

Selvom billederne er fyldt med strabadser og smerte, så er der altid plads til kærligheden, Freja giver os lov at elske det problematiske, det oversete og ringeagtede.

Ingen vil bedre end Freja Frandsen kunne lave et vægtigt dokument om Læsø uden for sæsonen, et stykke koncentreret udkantsDanmark, som rummer alle de konflikter og kvaliteter, der kan berige en politiske debat; der er brug for Frejas visuelle argumenter, hendes oplevelser og stærke tro.

I halvandet år har jeg haft Freja Frandsen som elev på Fatamorgana og har fulgt hendes imponerende udvikling, som har været en lang række af successer. Men hun er ikke kommet sovende til det, for nok har hun talent ud over det sædvanlige, men hun har også en solid arbejdsmoral og stærk selvdisciplin.

Projektet om Læsø er en naturlig fortsættelse af projektet “Danmark under Forvandling”, som hendes ældre kolleger netop har færdiggjort. Og ingen vil være mere kvalificeret lige nu til den opgave end netop Freja Frandsen.

Med venlig hilsen
Morten Bo
Skoleleder

18.september 2010
Flere Flittige Freja  

STÆDIG OG LOYAL

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frode Fredegod

Der er oplevelse og skønhed i Frodes naturscenerier, man mærker hans jordbundne glæde ved at gå på stier og lytte til fugle, til vind og bølger.
Indre ro og fin balance kendetegner hans billedserie fra øen Nekselø, en af de 27 øer Frode planlægger at besøge.

Nok er det landskabet han skildrer, men i lige så høj grad er det hans egen sindstilstand, hans dybe tro og ærbødige distance. Han fortæller i sine billeder ikke kun hvordan, naturen ser ud, men også hvordan vi skal opleve den. Ikke hvordan den er, men hvordan det er at være del af den.

Hans beskedenhed får ham til at opdigte plausible årsager til værdien af hans projekt, sandheden er, at det bliver mere og større end en beskrivelse; hans modne ræsonnement og kunstneriske nerve giver billederne værdi ud over det registrerende. Det er ikke billeder af natur, men billeder af oplevelse. Og det er kulturhistorie.

Jeg er overbevist om, at den kvalitet som kan ses i hans første billedserie vil holde, og at han stædigt og loyalt vil gennemføre sit projekt som planlagt. At støtte ham økonomisk her i den første fase vil være en god investering. Det bliver et værdifuldt projekt.


Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

TALENT FOR FILMEN

Den Danske Filmskole

a n b e f a l i n g

Vedr. Frej Frandsen

Jeg har været glad for at have Frej som elev på Fatamorgana i et år.
Han er selvstændig, hjælpsom og har et godt blik for det gode billede.
Han arbejdede både med stills og video og altid var det nærværende, interessant og helt personligt.

Han har gå-på-mod, er ansvarsfuld, og det er en klog beslutning, at han nu søger Filmskolen, for det levende billede er det, han virkelig egner sig til.

Jeg tror der i Frej gemmer sig potentiale til en fremragende filmfotograf, hans vilje til samarbejde, forståelse for kommunikation og talent for det gode billede kvalificerer ham til en plads på det kommende hold af filmskole-fotografer.

Morten Bo
Skoleleder

20.november 2010
Flere Flittige Freja  

TÅLMODIG OG GRUNDIG
Til
Högskolan för Fotografi och Film,
Göteborg Universitet

a   n   b   e   f   a   l   i   n   g

Vedr. Freja Fredegod

Ingen kan som Freja overveje et billede. Kvaliteten i hendes stilsikre, velkomponerede værker skyldes seriøs og grundig undersøgelse og moden overvejelse.

Freja er ikke til den hurtige, impulsive løsning, hun går i dybden med sine motiver. Vender tilbage, ser tingene fra den anden side, i et nyt lys eller i en anden opstilling, tålmodigt og professionelt arbejder hun med modeller, objekter og interieurer, indtil billederne bliver, som hun vil have det.

For Freja er også stædig. Har hun taget en beslutning, står hun ved den, hun er loyal til det sidste. Intet billede er færdigt, før hun er tilfreds, og altid er det netop Frejas personlighed, hendes lavmælte, insisterende tilstedeværelse, der kommer til udtryk.

I et år har Freja Fredegod studeret fotografi som kunst på Fatamorgana, og det har været en fornøjelse at have hende som elev. Hun er flittig, metodisk, lytter gerne og overvejer altid, hvordan processen kan blive bedre og billederne endnu mere udtryksfulde, endnu mere Freja.

Jeg kan anbefale Freja Fredegod som studerende, hun er studieegnet og særdeles kvalificeret.


Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

2010
Flere Flittige Freja  

UD I BRANCHEN

a n b e f a l i n g

Vedr.: Frej Frandsen

I sit arbejde som praktikant på Fatamorgana har Frej været til stor hjælp for både elever og daglig leder. Han har ansvarsfuldt taget opgaver på sig og løst dem selvstændigt og tilfredsstillende.

Når skolen fungerede så godt i foråret 2011 skyldes det i høj grad, at Frej i sit arbejde som praktikant var både seriøs og omhyggelig, både vellidt og effektiv.

Frej er til at stole på, han svigter aldrig, og han er hjælpsom og siger sjældent nej. Han er særdeles velformuleret, når vi snakker fotografi og har fået utrolig meget ud af sit år som elev på skolen.

Jeg er glad for at kunne anbefale ham som assistent og medarbejder for fotografer og filmselskaber eller andre, der skal bruge en loyal og pligtopfyldende arbejdskraft.

Morten Bo
Skoleleder

17. september 2011
Flere Flittige Freja  

USTYRLIGHEDEN SELV

a n b e f a l i n g

Vedr.: Freja Frandsen

Hun opsøger grænser og hun overskrider dem, Freja Frandsens fotografi er grænseoverskridende, det acceptable og tilladelige er ikke noget for Freja.

Der skal være drama i billedet, et anmasende optrin eller sarte vibrationer, det vigtige er ikke, hvordan billedet ser ud, men hvad det gør ved dig.

I alt hvad Freja laver, er målet at gøre en forskel. Hun lokker og skræmmer og flirter og sværmer for at få dig med på tour i sit syrede univers. Du skal ikke se, men du skal opleve og blive berørt.

Intet er helligt for Freja, når bare det virker. Hun trives lige godt med det vulgære og det inderlige, om verden står i flammer eller tågen breder sig betyder ikke noget, hvis bare det rykker ved din vanetænkning og fordomme.

I snart et år har Freja været studerende på Fotoskolen Fatamorgana, og jeg har fulgt hendes hektiske jagt på ustyrligheden, altid har hun ideer, der skal prøves, locations der skal findes, tilladelser, der skal indhentes og ingen kan som Freja få lov.

Hun arbejder selvstændigt, metodisk og koncentreret og kommer aldrig med løsninger i sine billeder men stiller altid spørgsmål som bider sig fast og kræver svar.

Freja er en visuel begavelse, et varmt, socialt, energisk menneske, der smitter med sit altid gode humør.

Med venlig hilsen

Morten Bo
Skoleleder

8. januar 2011
Flere Flittige Freja  

VIDUNDERLIGT UNIVERS

anbefaling

Ivigtut Storm

Når livet stopper et øjeblik, bare en brøkdel af et sekund, så bliver det i Ivigtuts fotografi billeder af hele livet.
Hans evne til at fange og skabe livet i billeder er stor og skøn. Der er medmenneskelig varme, intens oplevelse, drenget frækhed og fantasifuldt sværmeri, hans billeder er som han selv: gererøse og kærlige, det er en fornøjelse at blive forført af Ivigtut i hans krogede, kulørte verdensbilleder.

For Ivigtut er der ikke noget, der hedder det kan ikke kade sig gøre eller det må man ikke, for Ivigtut ligger verden åben, alt er tilladt, og selv det umulige skal bare gøres.

Ofte har hans billeder ligget på skolens frontpage, fordi de både er blikfang og befrielse, de fanger øjet og giver dig en belønning. Og når du tror, du har set det hele, opdager du, at der var noget du overså, for det myldrer med underfundige detaljer, spil og drilleri.

Når livet stopper et øjeblik, begynder alting at svæve, sådan er det i Ivigtuts selvportræt på værelset, og sådan er det, hver gang han sætter sig til computeren og skaber nye tilstande, nyt liv. Så svæver han ud af øjeblikket og tager os med på tur i sit vidunderlige univers.

2011
Flere Flittige Freja  

VIL TIL NEW YORK

Anbefaling

Vedr.: Freja Frichari

Der er altid i Frejas billeder en foruroligende intensitet, som venter du på noget. I mættede stemningsfulde antydninger får hun fortalt om sindets dybde og stilhedens fylde.

Og de ligner hende, billederne, sådan er hun som menneske; stilfærdigt lyttende, følsom og oprigtig mens det gnistrer i krogene af lyst og forventning.

Ingen kan som Freja give fornemmelsen karakter, og hendes visuelle evner og vedholdende selvkritik har givet hende mange successer på Fatamorgana.

Hun er moden og selvstændig, disciplineret og arbejdsom, og så elsker hun at gå i skole. Freja er om nogen studieegnet, og jeg er overbevist om, at hun i et kreativt miljø vil udvikle sig til meget mere end en sindets stillbilledfotograf.

Det har været en fornøjelse at have Freja som elev i et halvt år på Fatamorgana og jeg ved, at hun er mere end parat til ICP’s one-year full-time certificate program på General Studies in Photography

Morten Bo
Skoleleder, Fatamorgana

2010
 
FLITTIGE FREJA
.a n b e f a l i n g e r . o g . u d t a l e l s e r
BILLEDKVINDE
BRÆNDER FOR AT SKABE
DEAR MARINA
DEBAT OM PROJEKT
DEN BEDSTE FILMSKOLE
EN HJERTESAG
FLIRTER MED KÆRLIGHEDEN
FORARGER OG FORFØRER
FRIEDA PÅ FABRICA
GRUNDIG OG STABIL
HALVANDET ÅR PÅ FATA
HJÆLP TIL ICP
INTERNSHOP PÅ MOMA
KLASSENS ROTTWEILER
KUN EN UNDERSKRIFT
LIVET EN LEG
LYST, MOD OG ENERGI
MEDITERENDE SKØNHED
NEDERLAG GIVER STYRKE
PENGE TIL FAMU
PENGE TIL FATA
PENGE TIL NEWPORT
PERSONLIGE SCENERIER
PIONER MED MOD
POETISKE FREJA
POSITIV ENERGI
PROJEKT MAND OG MULD
RAP I KÆFTEN
SART OG TYST
SKIKKELSER OG SKÆBNER
SPRÆNGER RAMMERNE
STRABADSER OG SMERTE
STÆDIG OG LOYAL
TALENT FOR FILMEN
TÅLMODIG OG GRUNDIG
UD I BRANCHEN
USTYRLIGHEDEN SELV
VIDUNDERLIGT UNIVERS
VIL TIL NEW YORK